Købmagergade 7, 4. og 5., 1150 København K

GENNEMRENOVEREDE LEJEMÅL MED ENESTÅENDE PLACERING I KBH K

På Købmagergade 7 kan dit nye virksomhedseventyr udspille sig i sublime rammer - her har vi nemlig glæden af at kunne udbyde fire attraktive lejemål, som overtages nyrenoverede.~
Øverst oppe ligger ejendommens største lejemål, som her breder sig ud over hele to etager - 4. og 5. Der er tale om det mest unikke kontor med tilsammen 20 arbejdsstationer fordelt over de 278 kvadratmeter, som breder sig ud i de klassiske rammer med enormt meget pondus, når det kommer til detaljegraden. Først ligger 4. sal med et åbenrumskontor, mødelokale og loungeareal, hvor sidstnævnte også er indrettet med et tekøkken, ligesom der er toiletfaciliteter og to indgange. Herefter står 5. sal for skud under taget med endnu et lille køkken, et stort kontor, et mindre kontor eller mødelokale samt toilet.
Adressen er hjemsted for en smuk, fredet københavnerejendom, der er opført helt tilbage i 1750; og bygningens klassiske arkitektur skaber blikfang allerede fra første øjekast. Den stilrene og kontrastfyldte facade står med sprossede vinduespartier, og stueetagen er allerede hjemsted for to eksklusive brands, hvilket må siges at være endnu et ud af mange plusser. De fire lejemål, som netop nu udbydes til leje, placerer sig på henholdsvis 1. sal, 2. sal, 3. sal samt 4. og 5. sal, og de er alle pt. under renovering - og hvis I er hurtige om at slå til, får I endda mulighed for at påvirke ombygningen, således at rammerne om jeres virksomhed skræddersys efter jeres drømme og behov.~

Beliggenheden fås ikke bedre end på Købmagergade, for her befinder I jer lige i hjertet af København K. Ejendommen ligger lige over for Illum, og denne del af Indre By er kort sagt utrolig eftertragtet - store, eksklusive virksomheder såsom Louis Vuitton, Georg Jensen og Gucci ligger i en radius af 150 meter, og det samme gør sig selvfølgelig gældende for spændende specialforretninger, velkendte kædebutikker, restauranter, cafeer og take-away-steder. Der er samtidig kun 400 meter til Kongens Have, 450 meter til Kongens Nytorv og 700 meter til Nørreport St., og placeringen er derfor også fordelagtig for kunder og ansatte, der benytter kollektiv transport.~

Kort sagt: lejemål som disse udbydes sjældent til salg. Vil I vide mere, så kontakt Kvadrat Bolig & Erhverv for mere information.